Af - 04/02-14 08:19

Med kreativitet skal land byggesMed kreativitet skal land bygges

Lige så meget fokus der er på PISA og nationale test, lige så vigtig er kreativitet og innovation for Danmarks økonomiske fremtid. Alligevel er den obligatoriske undervisning i de kreative fag i gymnasiet næsten halveret.

storybild

Elever samlet til fællessang til kordag på Ollerup Efterskole, der er kendt for at have musik som omdrejningspunkt i undervisningen. (Billede: Polfoto)

De kreative erhverv tegner sig for 6-7 procent af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv, hvilket svarer til cirka 85.000 beskæftigede og en årlig omsætning på cirka 200 milliarder kroner. Derudover bidrager de kreative erhverv til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv, og det skal ifølge regeringens store vækstplan for kreative erhverv og design meget gerne blive til mere. Alligevel blev antallet af timer i de såkaldte praktisk-musiske fag i gymnasierne lige knap halveret med gymnasiereformen.

- Der blev skåret ned på antallet af praktisk-musiske timer til fordel for flere naturfaglige, men nu er der igen fokus på at få tænkt kreativitet og innovation ind i alle fag. Med folkeskolereformen giver vi et reelt timeløft til de praktisk-musiske fag, og vi rykker et obligatorisk valgfag frem til 7. i stedet for 8. klasse. Det garanterer selvfølgelig ikke, at eleverne vælger et praktisk-musik fag, men reformen fokuserer meget på, hvordan fag sættes i spil i forhold til hinanden, hvordan teorien kan overføres til praksis med det samme i alle fag, for det er der, man lærer at tænke innovativt og kreativt, siger undervisningsminister Christine Antorini (S).

Og det er ifølge professor i kreativitet ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard Pedersen, vigtigt at kreativiteten kommer ind i billedet så tidligt som muligt. Vækstgrundlaget for de kreative virksomheder kan forsvinde, for det er for sent først at indføre kreativiteten på de videregående uddannelser.

- Udfordringen for skolerne er at give muligheder for kreativ udfoldelse. Man kan nemt designe miljøer, der fordrer kreativitet, og hvis elever får lov til at lege, udforske og eksperimentere på egen hånd, får de mere lyst til at lære i det hele taget, siger hun og tilføjer, at det stærke fokus på PISA-undersøgelserne ikke er nogen god idé.

- Logikken i konkurrencestaten, som vores finansminister taler om, er, at vi skal ligne de andre for at kunne klare os i konkurrencen med dem. Det pudsige er, at vi altid har klaret os på nicheproduktioner, og vi bliver nødt til at være unikke. Der er ingen pointe i at ligne alle andre, for vi er så lille et land, at vi aldrig vil kunne vinde ‘hvis er størst’-konkurrencen. Uddannelse er i dag reduceret til et middel til at opnå bedre resultater i PISA-undersøgelserne, og det kan man sagtens, hvis man fokuserer nok på det. Spørgsmålet er, om det er ønskværdigt, for med så snævert et uddannelsesbegreb er det ikke sikkert, vi lærer så meget, som vi kunne have lært. En ting er jo at klare sig godt i test – noget andet er at klare sig godt i livet.

Den udmelding kan Christine Antorini ikke bakke op om.

- Jeg er helt uenig i, at PISA er med til at gøre os som alle andre. Vi har et bredt faglighedsbegreb i den danske skole, og så er det jo et vigtigt fundament for videre læring, at du er god til grundfag som læsning og matematik. Jeg synes, det er et væsentlig spørgsmål, om kreativiteten ligger i bestemte fag, eller i, hvordan man arbejder med et fag. Når vi er bedst i den danske skole, så lærer vi børn at tænke selvstændigt sammen med andre. Så kan 1+1 blive 3, og det er i mine øjne den simpleste formel på innovation og kreativitet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx