Af - 06/05-14 08:01

Mange ser nok 'Paradise' med teoribogen i håndenMange ser nok 'Paradise' med teoribogen i hånden

Fordomsstafetten er på sin tur gennem landets uddannelser nået til sociologi på Københavns Universitet.

storybild

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Er det overhovedet muligt at bedrive sociologi uden at beskrive mennesket som presset frem af sit miljø mod højere klasser?
»Det er fuldt ud muligt. Der er masser der gør en dyd ud af, at prøve at lave sociologi, der ikke er baseret på klasseaspekter. Jeg tænker, at vi nok arbejder lidt ud fra et præmis om, at det sociale og dit miljø har indflydelse på dig og at alting er noget i kraft af dets kontekst. Man kan sikkert godt bedrive sociologi uden at have et kritisk blik på samfundet, men er det meningsfuldt? For mig at se giver det ikke mening at lave sociologi, hvis ikke der er en form for social problematik. Det er vel vores arbejde at undersøge ting, hvor der er en form for forbedringspotentiale. Og her ender rigtig mange ting ofte i en ulighedsproblematik, så det er nok der klassekampsfordommen kommer fra.«

Selv om sociologi er studiet af menneskelig adfærd primært i dens mere konforme fremtræden, vil rygtet vide, at de mest konforme af alle mennesker faktisk er sociologer. Hvorfor?
»Det tror jeg sgu ikke på. Jeg kan strække mig til at sige, at jeg godt kan genkende, at sociologi ikke er et studium, der er præget af en særligt høj grad af diversitet i forhold til, hvem der studerer her. Men for nylig havde vi for eksempel en blokade, hvor vi blokerede instituttet, da vi var uenige i, hvordan de kørte undervisningen, og det er da et udtryk for, at man ikke er bange for at komme på kant med folk. Så der er nok lidt om snakken i forhold til, hvem vi er endt på studiet, men i forhold til vores verdenssyn, er vi meget forskellige.«

Sidder I i virkeligheden bare derhjemme og ser Paradise Hotel med en teoribog i hånden?
»Det er der er ret mange, der gør, tror jeg. Det er underholdning og sjovt, men det kan også sige en masse om verden og om os selv, når ressourcestærke akademikerbørn synes, det er sjovt at sidde og se på Amalie og De Unge Mødre. Nok mere, end det siger om Amalie og de unge mødre.«

Hvem sender du stafetten videre til?
»Russisk på Københavns Universitet. Når der er så få mennesker på et studium, må man blive træt af hinanden? Jeg har også hørt rygter om, at studiet er lukningstruet, men jeg har ikke hørt dem protestere, så er det, fordi de er enige i, at det ville give mening at lukke studiet? Og når man studerer russisk, går jeg næsten ud fra, at det enten er, fordi man synes, de har fat i den lange ende, eller fordi man vil finde en mening med galskaben. Er det rigtigt?«

LÆS OGSÅ: EL: Her er vores hovedkrav til en beskæftigelsesreform

LÆS OGSÅ: EL: Her er vores hovedkrav til en beskæftigelsesreform

LÆS OGSÅ: Regeringen fortsætter 'reform-amok'

LÆS OGSÅ: Thorning: Regeringen vil uddanne de ledige

LÆS OGSÅ: Thorning: Regeringen vil uddanne de ledige

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx