25/04-18 09:25

Pensionskasser vrider hænder efter hård start på 2018Pensionskasser vrider hænder efter hård start på 2018

To af Danmarks største pensionskasser, PFA og ATP, fortæller samstemmende om tab.

København. Pensionskasserne ATP og PFA melder onsdag morgen begge om, at faldende kurser på verdens finansmarkeder har givet tab i de første tre måneder af 2018.

De første tre måneder af 2018 var da også præget af faldende aktiekurser i takt med, at uro dominerede det globale politiske billede, og udsigten til rentestigninger i Europa og USA trak tænderne ud på det årelange investeringsboom.

- Fald på obligations- og aktiemarkederne og trusler om handelskrig har betydet, at finansmarkederne har været udfordrede, hvilket også påvirker kundernes afkast i PFA.

- Efter en stærk start på året i januar, hvor både aktier og renter steg, overtog frygten for yderligere rentestigninger og aftagende økonomisk momentum. Særligt aktiemarkederne har været udfordrede, skriver koncernfinansdirektør i PFA Anders Damgaard i en meddelelse.

De PFA-kunder, der står til markedsrente, tabte 1,6 procent i første kvartal.

- Det er aldrig rart med negative afkast, men sparer man op i markedsrente, vil der uundgåeligt være perioder med en negativ udvikling på de finansielle markeder, og det vil påvirke afkastet i den konkrete periode, skriver Anders Damgaard.

ATP var ikke meget bedre hjulpet i starten af året. Samlet gav ATP et negativt afkast på én procent. Det svarer til et tab på 1,8 milliarder kroner.

- I et svært marked var et negativt afkast på én procent i årets første kvartal tilfredsstillende i lyset af det meget høje afkast, vi realiserede i 2017.

- Resultatet er et tegn på, at afkastene er på vej til at blive normaliseret, efterhånden som centralbankerne strammer likviditeten og hæver renterne, skriver direktør i ATP Christian Hyldahl i en meddelelse.

ATP /ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk by tæt på at løbe tør for vand...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Skuespiller forbrændt under...
bt.dk
Svømmestjernen Daniela Samulski er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx