27/02-18 12:56

Landbruget angriber vismænds CO2-regnestykkeLandbruget angriber vismænds CO2-regnestykke

Afgift på landbrugets udledning af drivhusgas vil være en billig vej til lavere CO2-udslip, vurderer vismænd.

København. Landbrug & Fødevarer retter en skarp kritik mod beregninger, som formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd har fremlagt tirsdag.

Her vurderer formandskabet, også kaldet vismændene, at en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser er en billig måde at reducere CO2-udslippet på.

Men Landbrug & Fødevarer mener, at beregningerne hviler på forkerte forudsætninger.

- Vismændene har nemlig ikke taget højde for omkostningerne i de afledte sektorer, herunder slagterier og mejerier, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- For hver krones indkomst, der skabes i landbruget, skabes der 2,5 kroner i den resterende økonomi.

- Den økonomiske analyse er desuden baseret på et enkelt år, nemlig 2015. I 2015 var dansk landbrugs økonomiske resultat det klart laveste ud af de seneste fem år, anfører Landbrug & Fødevarer videre.

Fremstillingen er helt skæv, mener organisationens formand, Martin Merrild. Og hvis forslaget om at lægge afgifter på landbrugets CO2-udledning gennemføres, kan det få fatale konsekvenser, lyder det.

- Vi er et vigtigt eksporterhverv, der yder et stort bidrag til den danske samfundsøkonomi, udtaler Martin Merrild i pressemeddelelsen.

- Derfor duer isolerede, danske tiltag ikke. Hverken i forhold til klimaet eller i forhold til at opretholde Danmarks konkurrenceevne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Princess Natascha tordner mod dansk...
bt.dk
Dansk popstjerne springer ud som...
bt.dk
Her er sidste deltager i 'Toppen af...
bt.dk
Midt i dansk detailkrig: Medie - nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx