26/11-17 12:01

Opgør mellem kriminelle bander er brudt ud i EsbjergOpgør mellem kriminelle bander er brudt ud i Esbjerg

Grupper i Esbjerg ligger nu i fuld konflikt. Politiet understreger, at det er et rent lokalt opgør.

Esbjerg. Indtil nu har politiet opfattet en række voldelige episoder i Esbjerg, som et opgør mellem enkeltpersoner fra to kriminelle grupper. Men nu er det eskaleret.

Efter at en 21-årig mand natten til søndag blev såret af skud i den vestjyske by er der nu ifølge Syd - og Sønderjyllands Politi tale om en regulær konflikt mellem de to grupper.

- Politiet vurderer, at situationen den seneste tid er forværret mellem de to kriminelle grupper, så der ikke længere er tale om en konflikt mellem enkeltpersoner i miljøet, men de to grupper som helhed, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Den 21-årige ankom natten til søndag omkring klokken 01 til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Han var ramt af et enkelt skud, som havde såret ham i begge ben.

Ifølge politiet er hans tilstand ikke kritisk.

Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at der er tale om en lokal konflikt, som ikke har forbindelse til den landsdækkende rockerkonflikt, der ulmer mellem grupperne Bandidos og Satudarah.

Konflikten i Esbjerg udspiller sig mellem to grupper, der holder til dels i Kvaglund og på Stengårdsvej i Esbjerg.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx