24/10-17 16:14

Ruslands rigsadvokat: Navalnij må ikke stille op til valgRuslands rigsadvokat: Navalnij må ikke stille op til valg

En bedragerisag fra februar bremser oppositionsaktivists plan om at stille op til præsidentvalget i Rusland.

Moskva. Den russiske oppositionsaktivist Aleksej Navalnij kan ikke stille op til præsidentvalget næste år.

Det slår en centerchef, Larisa Kopteva, ved rigsadvokaten i Moskva fast.

Dermed bekræfter hun tidligere meldinger om, at den 41-årige aktivist og blogger ikke får chancen for at udfordre præsident Vladimir Putin, som ventes at genopstille.

Årsagen er, at Navalnij i februar blev dømt for bedrageri. Den lovovertrædelse anses for særligt alvorlig, understreger centerchefen.

- Under disse omstændigheder har Aleksej Navalnij ingen ret til at stille op til valg på noget niveau. Det gælder også kommunale valg, regionale valg, valg til parlamentet og valg til posten som Ruslands præsident, siger Kopteva.

Navalnij blev i februar ved en domstol i Kirov idømt en betinget dom på fem års fængsel med en prøvetid på et år og fem måneder.

/ritzau/Tass

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Topforhandler skælder ud: Endnu et...
bt.dk
Tidligere DR-vært opdagede...
bt.dk
Mascha Vang og kæresten er tilbage...
bt.dk
Wozniacki viser klasseforskellen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx