18/08-17 18:54; Opdateret: 18/08-17 21:04

Venezuelas forfatningsråd giver sig selv magt til at vedtage loveVenezuelas forfatningsråd giver sig selv magt til at vedtage love

Hidtil har kun parlamentet i Venezuela kunne vedtage love. Men nu har omstridt råd givet sig selv magten.

Caracas. Venezuelas omstridte nye forfatningsråd har enstemmigt godkendt et dekret, der giver rådet lovgivende magt.

Det har hidtil kun været parlamentet i landet - som er domineret af oppositionen - der har haft den magt.

Parlamentet nægter at anerkende forfatningsrådets beslutning om at tildele sig selv lovgivende magt.

Det oplyser parlamentet på Twitter.

"Nationalforsamlingen, det internationale samfund og folket vil ikke respektere beslutningen om at annullere" parlamentets kræfter, står der.

Allerede tirsdag 8. august erklærede det nye forfatningsråd, der officielt har til opgave at skrive forfatningen om, sig for den øverste myndighed i landet.

Og fredagens afstemning i forfatningsrådet kommer, efter at ledelsen i parlamentet nægtede at sværge troskab til rådet.

Samtlige 545 medlemmer af det nye forfatningsråd er tilhængere af præsident Nicolás Maduro.

De blev valgt 30. juli i en folkeafstemning, der har været beskyldt for fusk og skæmmet af voldelige uroligheder, som kostede flere livet.

Valget til landets nye råd var bredt kritiseret.

Det sender Venezuela i retning af diktatur, lyder beskyldningerne.

Og, skriver nyhedsbureauet Reuters, så viser fredagens manøvre, at rådet er mere interesseret i at begrænse oppositionens magt end at omskrive landets forfatning.

Men beslutningen kommer ikke til at oplyse parlamentet, understreger Delcy Rodriguez, der er leder af forfatningsrådet og nær allieret til Maduro.

- De dovne nassere skal arbejde. Det, vi gør, er at sige til dem: D'herrer, vi lader jer ikke holde ferie, siger han ifølge Reuters om oppositionen.

Venezuelas opposition regner det nye forfatningsråd for illegitimt og en måde for præsident Maduro at sikre sig ubestridt magt.

Adskillige latinamerikanske lande har sagt, at de ikke vil anerkende beslutninger, der træffes af forfatningsrådet.

Og USA har indført direkte sanktioner mod Maduro.

Den socialistiske leder blev valgt som præsident i 2013, efter at forgængeren, Hugo Chávez, døde.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx