22/11-17 00:04; Opdateret: 22/11-17 00:19

Socialdemokrater får tre af fem stemmer i FrederikshavnSocialdemokrater får tre af fem stemmer i Frederikshavn

Socialdemokratiet får et kanonvalg i Frederikshavn Kommune med hele 59,7 procent af stemmerne.

Frederikshavn. Borgmesteren i Frederikshavn Kommune kommer også de kommende fire år til at hedde Birgit Stenbak Hansen.

Det står klart, efter at stemmetallet i den nordjyske kommune er talt op.

Det viser, at Birgit Stenbak Hansens parti, Socialdemokratiet, har haft et fantastisk valg, hvor man har opnået 59,7 procent af stemmerne.

Det svarer til en fremgang på 18,5 procentpoint og giver borgmesteren absolut flertal med 18 af 29 mandater i byrådssalen.

Dermed fortsætter Birgit Stenbak Hansen sin flotte fremgang, efter at hun ved det seneste valg gik fra 11 til 14 mandater.

Til gengæld fik Venstres spidskandidat, Jytte Høyrup, et rigtigt skidt valg.

Afløseren for den tidligere Venstre-borgmester, Lars Mejlvang Møller gik tilbage fra 31,5 procent fra 18,9 procent og sidder nu kun på seks mandater.

Frederikshavn går i den kommende valgperiode fra 31 til 29 pladser i kommunalbestyrelsen, og de små partier har frygtet, at det ville gå ud over dem.

Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Både SF, Enhedslisten og Konservative beholder deres ene mandat.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx