21/04-18 03:09

Svenske natklubber slukker musikken til minde om afdød djSvenske natklubber slukker musikken til minde om afdød dj

Den verdensberømte dj Avicii blev fredag fundet død. Natklubber holder et minuts stilhed for den 28-årige.

Stockholm. Flere natklubber i Sverige skruede natten til lørdag kortvarigt helt ned for musikken og holdt et minuts stilhed til minde om den verdensberømte dj Tim "Avicii" Bergling. Det skriver Aftonbladet ifølge nyhedsbureauet TT.

- Det er indlysende for at hædre Tim. Han har stået for musikken på vores dansegulv i mange, mange år, siger Robert Hällstrand, som ejer natklubberne Rose og Fou i Stockholm.

Aviciis svenske dj-kollega Kim Bauer skriver på Facebook, at "ved midnatstid holdes et minuts stilhed for en af Sveriges største musiktalenter gennem tiderne. Hvil i fred og tak for alt".

Til Aftonbladet uddyber han, at "Avicii har betydet utroligt meget".

- Ikke bare for svensk musikindustri og for Sveriges dansegulve. Han er en af grundene til, at branchen ser ud, som den gør.

Den 28-årige Tim Berglind blev fredag eftermiddag fundet død i Muscat i Oman. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Under kunstnernavnet Avicii fik han sit gennembrud i 2011 med singlen "Levels" og har udgivet to albummer.

Det første, "True", kom i 2013, mens "Stories" kom i 2015. Han har desuden haft to store verdensturnéer i kølvandet på de to albummer.

Blandt hans største hits kan ud over "Levels" nævnes "Hey Brother" og "Wake Me Up", der begge toppede hitlisterne i flere lande.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Skiltet gør mig skør: Kommunen taler...
bt.dk
Politiet: Særligt disse bilister...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx