Af Jeppe Elkjær Andersen - 29/11-17 13:21; Opdateret: 29/11-17 13:54

Ubådssagen: Politiet gør opsigtsvækkende fund i Køge BugtUbådssagen: Politiet gør opsigtsvækkende fund i Køge Bugt

Københavns Politi har fundet nok en arm i Køge Bugt. Det er Forsvarets dykkere, der har gjort fundet.

storybild

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

»Armen er ikke blevet undersøgt endnu, men den er fundet i samme område som vi fandt den første arm og den var tynget ned på lignende vis. Derfor antager vi at armen har forbindelse til Ubådssagen,« siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

Fundet er sket klokken 10.20 onsdag i Køge Bugt.

Armen er nu blevet sendt til Retsmedicinsk Institut, hvor den skal undersøges nærmere. Det forventes at ske torsdag.

Mangler bekræftelse

Det er endnu ikke bekræftet, om armen stammer fra den afdøde svenske journalist Kim Wall, som det var tilfældet med den arm, som politiet fandt i Køge Bugt for en uge siden. Men politiet arbejder ud fra en teori om, at armen tilhører Kim Wall.

Armen var påhæftet med strips, som det tidligere har været tilfældet med andre dele af Kim Walls legemsdele. Og derfor mener politiet, at der er en god chance for, at armen kan være Kim Walls.

Dengang arbejdede politiet dog med en teori om, at den første arm, der blev fundet, tilhørte den svenske journalist. Det viste sig at holde stik. Og siden har politiet arbejdet på at finde den sidste arm fra den svenske journalist.

Hvis det viser sig at være Kim Walls arm, så har politiet fundet hele den svenske journalists krop - efter hoved, torso, ben og en enkelt arm tidligere var blevet fundet.

Den danske opfinder og ubådsejer Peter Madsen sidder for tiden fængslet for mordet på Kim Wall. Han nægter at have dræbt journalisten, men har tidligere - efter at have ændret forklaring adskillige gange - fortalt, at han parterede liget af Kim Wall, der forsvandt sidst blev set i live 10. august i år. Efterfølgende blev de forskellige dele af Kim Wall smidt i Køge bugt.

 

10. august: Den svenske journalist Kim Wall sejler ud med Peter Madsen i hans hjemmebyggede ubåd Nautilus ved 19-tiden. Hendes kæreste slår alarm, da hun ikke kommer hjem som aftalt.

11. august: En lystsejler spotter ubåd gå ned i Køge Bugt, mens Peter Madsen bliver reddet i land ved Dragør Havn. Kort efter bliver han anholdt af politiet og sigtet for drab på Kim Wall. Han nægter sig skyldig.

21. august: Politiet bekræfter, at Kim Wall er død på ubåden Nautilus. Peter Madsens siger, hun omkom ved en ulykke, og at han har begravet liget til søs.

21. august: En cyklist finder en kvindetorso uden arme, ben og hoved ved en strand på Amager.

23. august: Københavns Politi bekræfter, at der er DNA-match mellem torsoen og Kim Wall.

24. august: Peter Madsen bliver genafhørt og sigtet for usømmelig omgang med lig.

29. august: Politiet scanner ubåden Nautilus for skjulte rum og søger med lighunde efter de manglende kropsdele.

5. september: Peter Madsens får sin varetægtsfængsling forlænget med fire uger i Københavns Byret. Peter Madsen afgiver sin forklaring.

3. oktober: Peter Madsens får sin varetægtsfængsling forlænget med yderligere fire uger i Københavns Byret. Politiet fremlægger fund af dødsvideoer på Peter Madsens computer samt obduktionsrapport, som dokumenterer 15 stikskader på torso.

6. oktober: Dykkere finder hoved og ben tilhørende Kim Wall samt pose med hendes tøj og en kniv i Køge Bugt.

11. oktober: Dykkere finder en sav, som kan have relation til sagen, i Køge Bugt.

30. oktober: Det kommer frem, at Peter Madsen under en afhøring 14. oktober har ændret sin forklaring. Han siger nu, Kim Walls død kan skyldes et undertryk og udstødningsgasser bl.a. kulilte i ubåden, mens han selv var på ubådens dæk. Madsen erkender samtidig, at det er ham, der har parteret liget og smidt det i Køge Bugt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx