12/04-18 11:53

Telefonisk hotline om Syrien er aktivTelefonisk hotline om Syrien er aktiv

Særlig telefonlinje om Syrien mellem Rusland og USA anvendes af begge sider. Rusland gentager advarsler.

Moskva. Kreml siger, at en særlige telefonlinje om Syrien mellem Rusland og USA er aktiv, og at den anvendes af begge sider.

- Denne linje eksisterer, og den er aktiv, siger Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, til journalister.

- Linjen er oprettet for at undgå, at det kommer til militære konfrontationer ved et uheld, siger han.

Rusland gentager samtidig advarsler om, at det "er ekstremt vigtigt at undgå skridt, som forøger spændingerne i Syrien".

Han fremsatte udtalelsen, mens britiske ministre var ved at forberede et krisemøde i London for at drøfte, hvorvidt Storbritannien skal gå sammen med USA og Frankrig om et militært angreb på Syrien, hvilket skaber fare for en direkte konfrontation mellem russiske og vestlige styrker.

Præsident Donald Trump har advaret om, at USA's militær er ved at gøre klar til at rette et angreb på Syrien som svar på et formodet giftangreb i byen Douma i lørdags.

Den britiske premierminister, Theresa May, har kaldt et angreb i Syrien lørdag for barbarisk angreb, og hun siger, at det kræver en reaktion.

Ifølge BBC er den britiske premierminister parat til at give grønt lys for, at briterne deltager i en amerikanskledet militær aktion, uden at det britiske parlament bliver spurgt.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her får du fritidshuse med havudsigt...
bt.dk
Politiet hastet til havn - bil fundet...
bt.dk
Vejle ejer måltyv i Kinas bedste...
bt.dk
Politiet har afspærret park efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx