28/10-17 06:09

USA vil svare hårdt igen på potentielt nordkoreansk atombrugUSA vil svare hårdt igen på potentielt nordkoreansk atombrug

Den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, mener, at atomtruslen fra Nordkorea bliver større og større.

Seoul. USA kommer til at svare hårdt igen, hvis Nordkorea skulle finde på at benytte sig af landets atomvåben.

Det understreger USA's forsvarsminister, Jim Mattis, lørdag.

- Tag ikke fejl. Et hvilket som helst angreb mod USA og vores allierede vil blive overvundet, siger han på et pressemøde.

- Hvis Nordkorea benytter sig af atomvåben, vil det blive mødt af et massivt militært modsvar, der kommer til at være effektivt og overvældende, lyder det fra den amerikanske forsvarsminister.

Udtalelsen kommer på et pressemøde i Seoul, hvor Mattis mødes med den sydkoreanske forsvarsminister, Song Young-moo.

Her siger Mattis i øvrigt, at truslen fra Nordkorea bliver større og større.

- Nordkorea øger fortsat truslerne mod sine naboer og resten af verden gennem sine ulovlige og unødvendige missil- og atomprogrammer, lyder det.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx