18/10-17 23:07

Manchester United vinder CL-opgør på målteknologiManchester United vinder CL-opgør på målteknologi

Kampens dommer måtte tage målteknologi i brug i kampen mellem Manchester United og Benfica.

Lissabon. Der skulle en scoring af de lidt mere usædvanlige til, inden Manchester United kunne kalde sig vindere af opgøret mod Benfica i Champions League.

Dommeren måtte tage målteknologien i brug, og det blev afgørende for, at Manchester fik en sejr på 1-0 med hjem fra Portugal. United er nu på ni point efter tre kampe.

Det blev en kamp på Manchester Uniteds præmisser, men englænderne havde svært ved at komme til de helt store chancer.

Benfica havde størst fokus på det defensive spil, og lavede hele 19 frispark i løbet af kampen. Portugiserne kom ikke frem til en eneste afslutning på Uniteds mål kampen igennem.

Manchester skulle alligevel helt frem til 64. minut, inden der kom hul på bylden.

Marcus Rashford var fræk og sparkede et frispark langt ude fra på mål i stedet for at sparke bolden ind over. Det snød Benfica-målmand Mile Svilar.

Svilar fik fat i bolden, men han endte med at bakke ind i eget mål, og det blev registreret via målteknologien. Dommeren fløjtede for scoring, og United var foran.

Desværre for Rashford og United, måtte angriberen få minutter senere udgå med en skade. Det fik dog ikke betydning for slutresultatet.

I gruppens anden kamp var Basel på besøg hos russiske CSKA Moskva, og den kamp kan schweizerne tage tre point med hjem fra efter en sejr på 2-0.

I det 29. minut tog den albanske forsvarsspiller Taulant Xhaka et rush, og det endte med, at han afsluttede fladt i det lange hjørne og scorede til 1-0 for Basel.

I kampens 90. minut slog gæsterne sejren fast med en scoring til 2-0 af den 20-årige angriber Dimitri Oberlin.

2-0 til Basel blev kampens resultat, og schweizerne ligger nu nummer to i gruppen med seks point. De to hold mødes i Basel 31. oktober.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx