12/08-17 21:19

Patienter med kol og diabetes 2 skal behandles hjemmePatienter med kol og diabetes 2 skal behandles hjemme

- Der er markante forandringer på vej i sundhedsvæsenet, siger sundhedsministeren i Jyllands-Posten.

København. Op mod 100.000 borgere med kol og type 2-diabetes skal i fremtiden ikke på sygehus for at blive behandlet eller tjekket for deres sygdom.

I stedet skal de hjælpes i deres eget hjem eller for eksempel i et lokalt sundhedshus, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det sker som konsekvens af, at regeringen vil flytte opgaver ud fra sygehusene og opbygge et nyt og mere kvalificeret sundhedstilbud tæt på borgerne.

- Vi er nødt til at sige det klart: Der er markante forandringer på vej i sundhedsvæsenet, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til avisen.

- Mange flere patienter skal behandles uden for sygehusene - dels fordi de får et bedre tilbud på den måde, dels fordi de nye supersygehuse ikke har kapacitet til dem, tilføjer hun.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx