23/09-17 20:17

USA viser tænder ved at sende kampfly tæt på NordkoreaUSA viser tænder ved at sende kampfly tæt på Nordkorea

Amerikanske fly skal ifølge Pentagon understrege USA's alvorlige syn på Nordkoreas "vanvittige opførsel".

Washington. USA har lørdag sendt et bombefly ledsaget af kampfly hen over internationalt luftrum øst for Nordkorea som en magtdemonstration.

Det oplyser forsvarsministeriet i Washington.

Bombeflyet, en B-1B Lancer, og de kampfly, der eskorterede det, skulle demonstrere hvilke militære muligheder, præsident Donald Trump har til rådighed.

- Dette er det længste nord for den demilitariserede zone, som noget amerikansk kamp- eller bombefly har fløjet ud for Nordkoreas kyst i det 21. århundrede, siger talskvinden for forsvarsministeriet, Dana White.

- Det understreger, hvor alvorligt vi ser på (Nordkoreas, red.) vanvittige opførsel.

Nordkorea gennemførte 3. september sin hidtil kraftigste atomprøvesprængning, og i løbet af august og september har det gennemført to prøveaffyringer af langtrækkende raketter. I begge tilfælde overfløj de Japan.

Under en tale i FN's Generalforsamling tirsdag truede Trump med at udslette Nordkorea.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx