04/10-17 16:15; Opdateret: 04/10-17 17:00

Observatorium: Russisk angreb dræber 20 civile i SyrienObservatorium: Russisk angreb dræber 20 civile i Syrien

20 civile - heriblandt børn - er dræbt af et russisk luftangreb i det østlige Syrien, oplyser observatorium.

Beirut. Et russisk luftangreb har dræbt 20 civile på flugt i det østlige Syrien.

Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Observatoriet overvåger situationen i Syrien tæt fra Storbritannien via et netværk af kilder og aktivister i det borgerkrigshærgede land.

Det russiske luftangreb har angiveligt dræbt 20 civile, der forsøgte at krydse en flod på flugt fra kampe i Deir Ezzor-provinsen i det østlige Syrien.

Ifølge observatoriet er der børn blandt de dræbte.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder har tidligere rapporteret om hundredvis af dræbte civile i Deir Ezzor samt i naboprovinsen Raqqa.

Tirsdag oplyste observatoriet, at et amerikansk-ledet angreb i Raqqa kostede mindst 18 civile livet. USA erkendte i sidste måned at have dræbt mere end 700 civile i angreb i Syrien og Irak siden 2014.

Rusland anerkender ikke observatoriets rapporter og har ikke erkendt nogen civile dødsfald, siden landet gik ind i den syriske krig i 2015.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx