05/04-18 15:33

Drama i Malmö FF: Spillers lunge punktererDrama i Malmö FF: Spillers lunge punkterer

Malmö FF-spiller er ude på ubestemt tid, efter at han måtte indlægges med en punkteret lunge torsdag.

København. Den 31-årige forsvarsspiller Rasmus Bengtsson fik sig en slem forskrækkelse torsdag, da svenskerens lunge kollapsede.

Det oplyser Bengtssons svenske klub, Malmö FF, på sin officielle hjemmeside.

Her skriver klubben, at Rasmus Bengtsson led af kvalme og åndenød torsdag morgen, hvorefter klubbens lægestab undersøgte ham.

Rasmus Bengtsson blev derefter bragt til et hospital, hvor der i øjeblikket arbejdes på at genoprette lungefunktionen.

Diagnosen lød ifølge Malmö FF på at være pneumothorax, som også kaldes for en punkteret lunge.

- Der findes i øjeblikket ingen kendt årsag til problemet, og det er heller ikke muligt at give yderligere oplysninger om, hvor længe han vil være fraværende.

- Først og fremmest skal vi gennem behandlingen sørge for, at lungen bliver normal igen. Derefter skal han hvile sig, før han gradvist vender tilbage til træningen, siger Pär Herbertsson, der er læge i klubben.

Malmö FF slår fast, at Rasmus Bengtsson helt sikkert er ukampdygtig, når Malmö FF 8. april tager imod AIK Stockholm.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lego-familie har tabt gigantbeløb
bt.dk
Medie: Søren Pind var tæt på dansk...
bt.dk
Regnskabet offentliggjort: Det bruger...
bt.dk
Få hele overblikket: Derfor fik Peter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx