23/10-17 03:08

PSG-boss kræver dommerbeskyttelse af Neymar efter udvisningPSG-boss kræver dommerbeskyttelse af Neymar efter udvisning

Dommerne bør beskytte de store profiler på banen, mener Unai Emery, efter Neymars udvisning mod Marseille.

Marseille. Fodbolddommere skal være bedre til at beskytte de store profiler på banen.

Det mener Paris Saint-Germains træner, Unai Emery, efter at klubbens superstjerne Neymar blev udvist i søndagens 2-2-kamp mod Marseille.

I kampen fik Neymar flere gange en hård behandling af Marseille-spillerne, der brugte alle midler for at stoppe brasilianeren. Og tilskuerne bidrog ved at smide mønter og andet kasteskyts mod ham på banen.

Det blev tilsyneladende for meget for brasilianeren. Efter endnu en hård tackling rejste Neymar sig og gav den argentinske angriber Lucas Ocampos det, der lignede en skalle ved stillingen 2-1 til Marseille sent i kampen.

- Vi er skuffet over, at han blev udvist, fordi der blev begået mange frispark på ham i løbet af kampen, siger Unai Emery.

- Der blev begået fire store frispark på ham af vores modstander, og det fortsatte, fortsatte og fortsatte, tilføjer træneren.

Han mener, at Neymar blev provokeret af både tilskuere og modstandere i hele kampen.

Neymar havde indtil udvisningen sat sit tydelige præg på kampen. Han stod således for udligningen til 1-1 og var en evig kilde til uro for Marseille-forsvaret.

Unai Emery mener, at dommeren begik en fejl ved at smide brasilianeren ud i det 88. minut.

- Jeg synes, dommeren bør sætte sig ned og tænke grundigt over det. Vi må beskytte de store spillere, siger han.

- Det er op til os alle at beskytte de store spillere - på begge hold - fordi (Dimitri) Payet er også en god spiller, tilføjer Emery med henvisning til Marseilles midtbaneprofil.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx