Af Jeppe Pedersen - 16/10-17 17:17

Tidligere IS-chef fortæller om rædslerne: Jeg så mænd blive kogt levende i olie og halshuggetTidligere IS-chef fortæller om rædslerne: Jeg så mænd blive kogt levende i olie og halshugget

Han har set mænd blive kogt levende i motorolie, sat strøm til og blive revet fra hinanden.

Abu Abboud al-Raqqawi er en tidligere IS-emir, der er undsluppet fra rædslerne.

Nu er han den første højtstående IS-person, der taler ud om det forfærdelige kalifat.

Det skriver Expressen.

Abu Abboud al-Raqqawi levede som en af de højeste ledere inden for IS' højborg i Raqqa i Syrien, inden den blev vundet tilbage af Syriens styrker.

»Et år efter at kalifatet blev erklæret, indså jeg, at det hele var en løgn. Men ingen turde tale om det, for så blev du dræbt,« siger han i interviewet.

IS' højeste leder, Abu Bakr al-Baghdadi, der påstås at være dræbt, udråbte Raqqa til at være kaliftatet i 29. juni 2014. Abu Abboud al-Raqqawi, der selv er født og opvokset i byen, fortæller, hvordan alle i Raqqa rent faktisk troede på, at IS ville skabe et land, hvor man dyrkede islam på den ægte måde. Derfor hjalp byens borgere til med at drive regeringens styrker ud af Raqqa.

Hurtigt fik IS oprettet et system, der fungerede med skoler, hvor børnene blev lært Sharia-lov, en politistyrke og en hær.

Henrettelserne

Men så begyndte rædslerne, fortæller han.

»Jeg husker, hvordan de huggede en mands hoved af, fordi han bedrev sort magi. Jeg glemmer aldrig, hvordan blodet sprøjtede op fra hans hovedløse krop,« fortæller han om henrettelserne, der blev flere og flere for hver dag.

Abu Abboud al-Raqqawi fortæller også om, hvordan IS ville bringe store gryder med motorolie i kog, inden de smed mænd ned i gryden. Derudover kunne de finde på at binde et reb rundt om højre fod og et reb rundt om venstre fod, og binde enderne sammen til to biler, der så kørte hver deres vej og rev kroppen i to.

Eller hvordan de placerede flere mænd i en vandpyt med to strømkabler i hånden og tvang dem til at give sig stød ved at sætte kablerne i vandet.

IS er fortid

Abu Abboud al-Raqqawi fortæller, at han tror, at IS er fortid inden for de næste måneder.

»Hvis angrebene fra bombefly fortsætter, er IS væk om få måneder. Bombeflyene har svækket IS gevaldigt,« siger han.

Abu Abboud al-Raqqawi er ikke mandens rigtige navn. Og i dag lever han på flugt sammen med sine fire koner.

Han fortæller, hvordan de fleste er flygtet til Tyrkiet eller har overgivet sig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx