11/08-17 13:45

Selvmordsbomber dræber soldat foran moské i SomaliaSelvmordsbomber dræber soldat foran moské i Somalia

En selvmordsbomber har sprængt en bombe foran en moské i Mogadishu. Én soldat er dræbt i angrebet.

Mogadishu. En selvmordsbomber har sprængt sig selv i luften foran en moské midt i den Somaliske hovedstad, Mogadishu.

Foruden gerningsmanden er der indtil videre meldinger om, at en soldat er dræbt i eksplosionen.

Det er endnu uvist, hvem der står bag angrebet.

Men terrororganisationen al-Shabaab har jævnligt udført angreb i Mogadishu.

Ofte er angrebene rettet mod højprofilerede steder som hoteller, militærbaser og områder nær præsidentpaladset.

Al-Shabaab forsøger at skabe et islamistisk kalifat i det østafrikanske land. Gruppen har forbindelse til det internationale al-Qaeda-netværk.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx