05/07-17 20:59; Opdateret: 05/07-17 22:40

Amerikaner sender Petra Kvitova tidligt ud af WimbledonAmerikaner sender Petra Kvitova tidligt ud af Wimbledon

London. Petra Kvitova er færdig ved tennisturneringen Wimbledon i London.

Den 11.-seedede tjekke, der to gange har vundet den engelske grand slam-turnering, tabte onsdag aften i tre sæt til Madison Brengle i anden runde.

Amerikaneren, der er nummer 95 på verdensranglisten, sejrede med cifrene 6-3, 1-6, 6-2.

Petra Kvitova måtte modtage lægebehandling i tredje sæt, som hun altså endte med at tabe klart.

Tjekken gjorde for nylig comeback, efter at hun sidste år blev udsat for et knivoverfald.

Petra Kvitova vandt damesingle ved Wimbledon i både 2011 og 2014.

Madison Brengle er ikke helt uvant med at besejre Petra Kvitova, eftersom amerikaneren havde vundet to af tre indbyrdes møder før onsdagens kamp.

Det var første gang, at de to spillere mødtes på græs.

Mens Petra Kvitova altså røg ud, så kom andenseedede Simona Halep videre til tredje runde.

Rumæneren kom dog bagud 0-3 og senere 3-5 i første sæt mod Beatriz Haddad Maia, men Simona Halep fik styr på brasilianeren og vandt 7-5, 6-3.

Også French Open-mesteren, Jelena Ostapenko, er videre, men letten måtte for anden kamp i træk ud i tre sæt, denne gang mod canadiske Francoise Abanda.

13.-seedede Jelena Ostapenko endte med at vinde kampen 4-6, 7-6, 6-3.

Fjerdeseedede Elina Svitolina fra Ukraine var til gengæld suveræn, da hun sendte italienske Francesca Schiavone ud med cifrene 6-3, 6-0.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx