21/10-17 10:02

Tre døde og 11 frygtes begravet efter jordskred i MalaysiaTre døde og 11 frygtes begravet efter jordskred i Malaysia

Det er uklart, hvad der har udløst et dødeligt jordskred på en byggeplads i det nordlige Malaysia.

Kuala Lumpur. Et jordskred på en byggeplads i det nordlige Malaysia har kostet tre arbejdere livet, mens 11 andre frygtes begravet under mudder og murbrokker. Det oplyser myndighederne.

En ti meter høj bakkeskråning kollapsede tidligt lørdag på byggepladsen i Penang-delstaten. Det oplyser Mohamad Rizaun Ramli, der er talsmand for redningsvæsnet.

Ligene af to indonesere og en uidentificeret udlænding er blevet fundet.

En byggearbejder, bangladesheren Mohammed Jashim Hussein Ahmad, fortæller til det malaysiske nyhedsbureau Bernama, at jordskreddet skete uden varsel.

Det var ovre i løbet af et minut, tilføjer han, men nåede at begrave flere af hans venner, der ikke kunne nå at flygte.

Det er uklart, hvad der har udløst jordskreddet. Vejret på øen var tørt, fortæller Maimunah Mohamad Sharif, der er borgmester i byen Penang.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx