04/08-17 17:39

Socialdemokratiet vil skabe velfærdsalliance med DFSocialdemokratiet vil skabe velfærdsalliance med DF

Mette Frederiksen (S) opfordrer DF til at indgå en pagt, der skal sikre 25 milliarder kroner til velfærd.

København. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, rækker hånden ud mod regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, for at udvide deres samarbejde.

Her vil oppositionslederen udfordre regeringens efterårsplaner ved at danne en såkaldt velfærdsalliance mellem de to partier, skriver Berlingske.

- Det, jeg gerne vil have Dansk Folkeparti med på, er at give håndslag på en velfærdsalliance, siger Mette Frederiksen til avisen.

Ifølge formanden er målet med alliancen at gennemtvinge, at der i efteråret bliver lavet en politisk aftale, der sikrer 25 milliarder kroner frem mod 2025 til offentlig velfærd.

De penge skal tages fra det såkaldte råderum, som ifølge Finansministeriet er på 35,5 milliarder kroner, og vil kunne sikre en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,7 procent, skriver Berlingske.

Det beløb vil angiveligt svare til stigningen i de offentlige udgifter blandt andet på grund af det stigende antal ældre. Det, mener Frederiksen, vil kunne sikre velfærden, som den er nu.

- Jeg vil ikke binde hverken regeringen eller Dansk Folkeparti på hænder og fødder, siger Mette Frederiksen til Berlingske og tilføjer:

- Men når man kan det, som vi to partier kan sammen, så synes jeg, at det forpligter til at lave nogle nedslag og sige til danskerne, at her kan I regne med, at vi ikke bare bliver ved med at spare på velfærden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx