31/10-17 23:31

Conte efter ydmygelse: Vi må alle tage ansvarConte efter ydmygelse: Vi må alle tage ansvar

Chelsea kom til kort i Rom, da AS Roma tog imod og sendte Chelsea til London med et 0-3-nederlag i CL.

Rom. Chelsea fik ørerne i maskinen i Rom tirsdag aften, da AS Roma slog London-klubben 3-0 i Champions League.

Dermed kom Chelsea-træner Antonio Conte atter i pressens søgelys, da han skulle forklare nederlaget i gruppe C.

- Vi må kigge på os selv og tænke over vores præstation, og vi må forstå, at det var en dårlig aften for os. Jeg vil gøre alt for kun at have en aften som denne, men vi må arbejde sammen og vise vilje sammen, siger Conte efter nederlaget til engelske BT Sport.

Han måtte erkende, at romerne var for stor en mundfuld denne aften, og at resultatet gør ondt i Chelsea.

- Når man indkasserer tre mål, så bør man være bekymret. Det betyder, at der er noget, der ikke fungerer. Det er svært at svare på hvad lige nu, men vi må analysere kampen.

- Når man taber 0-3, så har det ikke været en god præstation. Vores første halvleg var god, og vi skabte mange chancer til at score, og 0-2 var ikke rimeligt.

- Men i anden halvleg var det en virkelig dårlig præstation, for Roma viste mere gejst og mere vilje til at kæmpe. Jeg er meget skuffet over vores anden halvleg, og vi må alle tage ansvar for denne præstation, siger Conte.

Resultatet betyder, at Roma topper gruppen med otte point, mens Chelsea følger efter med syv point. Atlético Madrid er nummer tre med tre point før de sidste to runder.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx