08/10-17 22:45

Dansk dansepar henter tredje VM-medalje i årDansk dansepar henter tredje VM-medalje i år

Bjørn Bitsch og Ashli Williamson er et af Danmarks mest vindende dansepar efter VM-guld i 10-dans i Marseille.

Marseille. Danseparret Bjørn Bitsch og Ashli Williamson er blandt Danmarks mest vindende par nogensinde.

Lørdag vandt de guld i 10-dans for professionelle i Marseille, skriver Danmarks Sportsdanserforbund i en pressemeddelelse.

Og det er langt fra parrets første store resultat.

Alene i år er det også blevet til VM-guld i showdance samt VM-bronze i standarddans for professionelle.

Derudover har parret fire gange tidligere vundet VM-guld i 10-dans for amatører, hvilket giver samlet seks VM-guldmedaljer.

Parret blev først professionelt i september.

10-dans er en disciplin, hvor man skal igennem alle fem latindanse (samba, cha-cha-cha, rumba, paso doble og jive) samt alle fem standarddanse (vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep).

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx