04/09-17 01:58

Sydkorea øver sig i missilangreb mod Nordkoreas atomanlægSydkorea øver sig i missilangreb mod Nordkoreas atomanlæg

Ifølge Sydkoreas hærchefer har landet foretaget en missiløvelse for på det kraftigste at advare Nordkorea.

Seoul. Sydkoreas militær oplyser, at det har foretaget en militærøvelse mandag lokal tid. Det sker mindre end et døgn efter Nordkoreas seneste atomtest.

Øvelsen, der blandt andet skulle simulere et angreb på Nordkoreas atomanlæg, har fundet sted for "på det kraftigste" at advare Kim Jong-uns styre, oplyser militæret.

De samlede værnschefer siger, at øvelsen gjorde brug af F-15 kampfly og et ballistisk missil. Missilet ramte et mål "præcist" ud for Sydkoreas østlige kyst.

Distancen, som missilet blev sendt ud på, er valgt, da den er sammenlignelig med distancen til Nordkoreas atomanlæg Punggye-ri.

Nordkorea gennemførte søndag sin sjette atomtest.

Landet siger selv, at det var en test af en brintbombe, der er kraftigere end en atomsprængning.

Det internationale samfund har ellers længe opfordret Nordkorea til at skrinlægge landets atomprogram.

Opfordringer og fordømmelser har dog ikke bidt på landets leder, Kim Jong-un, der fortsætter med at gennemføre test af a-bomber og missiler.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx