25/02-18 18:01

Israels flåde dræber palæstinensisk fisker ved GazaIsraels flåde dræber palæstinensisk fisker ved Gaza

En båd med tre palæstinensere sejlede uden for Gazas fiskerizone. Det fik Israels flåde til at skyde mod dem.

Jerusalem. Israels flåde har skudt og dræbt en palæstinensisk mand, efter hans båd sejlede uden for den afgrænsede fiskerizone ud for Gazastriben.

Ifølge militæret ignorerede manden både mundtlige advarsler og varselsskud. En talskvinde for militæret siger, at båden "afveg" fra det område, hvor den har ret til at fiske ud for den nordlige del af Gazastriben.

Foruden den dræbte mand er to andre palæstinensere, der var om bord på båden, taget med til forhør, meddeler militæret.

De palæstinensiske fiskeres fagforening siger, at det var en båd med tre fiskere, der blev beskudt af israelsk militær.

En talsmand for Hamas betegner det over for nyhedsbureauet AFP som "en grim forbrydelse, som besættelsesmagten er ansvarlig for, og en form for fortsat aggression mod vort palæstinensiske folk".

Israel blokerer sammen med Egypten adgangen til havet for indbyggerne i Gazastriben.

Det betyder, at de omkring 3000 fiskere i den palæstinensiske enklave kun har adgang til et havområde op til seks sømil fra kysten.

Israel siger, at reglerne er indført af hensyn til sikkerheden.

Den israelske flåde affyrer jævnligt skud mod palæstinensiske fiskerbåde, der bevæger sig ud over grænsen på seks sømil. Det er imidlertid sjældent, at det fører til, at nogen bliver dræbt.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker dræber udbredt myte om...
bt.dk
SKAM-instruktør vækker opsigt med...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx