11/08-17 12:55

Løkke: Respekter prins Henriks ret til privatlivLøkke: Respekter prins Henriks ret til privatliv

Løkke har stor respekt for den royale familie, hvor prins Henrik den seneste tid har luftet sin utilfredshed.

Aalborg. Prins Henrik og dronning Margrethe skal alligevel ikke begraves sammen, fordi prinsen er utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki.

Den nyhed skabte store overskrifter i sidste uge. Og efterfølgende har prins Henrik udtalt, at han ikke respekteres nok af dronningen, som prinsen ikke er ligestillet med.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er trist over sagen. Det siger han i forbindelse med Venstres sommergruppemøde i Aalborg.

- Jeg har stor respekt for og kærlighed til den kongelige familie. Det er ikke nogen nem periode i kongehuset.

- Regentparrets interne forhold vil jeg ikke kommentere på. Men blot opfordre til, at vi alle respekterer familiens ret til privatliv, ikke mindst for prins Henrik, som jo er gået på pension.

- Dronningen yder en beundringsværdig indsats for det land, hun elsker så højt, siger Løkke.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx