27/07-17 20:10

Esbjerg indleder jagten på oprykning med hjemmesejrEsbjerg indleder jagten på oprykning med hjemmesejr

Esbjerg hentede tre point i første opgør i den næstbedste række, da Fredericia hjemme blev slået 2-1.

Esbjerg. I fodboldklubben Esbjerg drømmer man om at vende hurtigt tilbage til den bedste danske fodboldrække.

Torsdag blev første skridt mod den drøm taget, da vestjyderne hentede tre point i premieren i 1. division.

Esbjerg vandt hjemme 2-1 over Fredericia, der dog havde stor ære af kampen.

Efter en halv time var opgøret stadig uden scoringer, men så kom der gang i den.

I det 37. minut tog unge Anders Dreyer affære.

Efter en dødbold dumpede bolden ned for fødderne af den 19-årige midtbanespiller. Han tog et skridt ind i feltet og bankede bolden i mål til 1-0-føring til Esbjerg.

Glæden holdt dog kort, for minuttet efter begik Esbjerg-anfører Nikolaj Hagelskjær et straffespark, da han rørte bolden med hånden i feltet.

Frans Dhia Putros skulle sparke for Fredericia, og han svigtede ikke og udlignede kort efter til 1-1.

Mathias Kristensen sørgede for 2-1-sejren til Esbjerg med sit sejrsmål syv minutter inde i anden halvleg.

Esbjerg ligger dermed på førstepladsen, inden de øvrige ti hold i rækken har været i kamp.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter sindssygt nedrykningsdrama: BT...
bt.dk
Krig i Venstre: Partifælle angriber...
bt.dk
Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Unge hærger børnehaver: 'Det gør både...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx