16/10-17 21:46

Politiet rykker ud til nyt skyderi på NørrebroPolitiet rykker ud til nyt skyderi på Nørrebro

Ragnhildgade på Nørrebro i København er mandag aften afspærret efter anmeldelse om skyderi.

København. Københavns Politi har mandag aften fået en anmeldelse om skud på Nørrebro.

- Politiet arbejder lige nu omkring Ragnhildgade i forbindelse med skud. Intet yderligere for nu, skriver politiet på Twitter.

Vagtchef Lars Westerweel siger til Ekstra Bladet, at man fik anmeldelsen om skyderi klokken 21.05.

I forbindelse med politiets arbejde er Ragnhildgade blevet afspærret.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er seks politibiler, tre motorcykler og en ambulance ankommet til området.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx