13/10-17 22:42

FC Köln lider sæsonens syvende nederlag i overtidenFC Köln lider sæsonens syvende nederlag i overtiden

FC Köln var tæt på et point mere i Bundesligaen, men smed det hele i overtiden og led syvende liganederlag.

København. Den traditionsrige bundesligaklub FC Köln fik en iskold og drivvåd karklud i ansigtet fredag aften i Stuttgart.

Ved stillingen 1-1 scorede Stuttgart i hjemmekampen i det 94. minut, og dermed vandt Stuttgart 2-1 over bundproppen.

FC Köln led dermed sæsonens syvende nederlag i otte opgør og ligger solidt på sidstepladsen med et enkelt point.

Frederik Sørensen fik et gult kort efter lidt over en halv time, og i det 38. minut gik det galt for gæsterne, da Anastasios Donis bragte Stuttgart foran 1-0.

Simon Terodde fandt med en flot pasning Donis, der trak ind i Kölns felt og i karambolage med Frederik Sørensen fik scoret.

Danskeren balancerede på kanten af endnu et kort i situationen, da han skubbede den græske angriber inde i feltet, men Frederik Sørensen slap med, at Köln indkasserede en scoring.

Köln-træner Peter Stöger handlede i pausen og satte den særdeles rutinerede angriber Claudio Pizarro på banen i et offensivt forsøg.

39-årige Pizarro skrev for nylig kontrakt med Köln for resten af sæsonen, efter at hans aftale i Werder Bremen var udløbet.

Det var dog Dominique Heintz, der brillerede i stedet efter 77 minutter, da forsvarsspilleren havde bevæget sig med frem.

Heintz modtog bolden få meter fra feltet, og han bragede den op i venstre målhjørne og udlignede for Köln.

Det lignede dermed et point til Stögers tropper, men Köln-forsvaret lod Chadrac Akolo drible rundt i feltet i overtiden, og angriberens flade afslutning snød både forsvar og Köln-keeper Timo Horn.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny tendens inden for dating? Jeg går...
bt.dk
Prins Nikolai klar til helt nyt liv...
bt.dk
Tidligere spindoktor med...
bt.dk
Politiet leder efter denne bil: Mand...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx