26/10-17 12:54

Aviser: Presset catalonsk leder vil udskrive valgAviser: Presset catalonsk leder vil udskrive valg

Cataloniens præsident er klar med tale. En avis skriver, han udskriver valg til afholdelse 20. december.

Barcelona. Cataloniens leder, Carles Puigdemont, vil fremsætte en erklæring klokken 13.30 dansk tid, oplyser den regionale regering.

Kilder siger til aviserne El Pais og La Vanguardia, at han vil udskrive valg i Catalonien.

Ifølge Vanguardia vil han udskrive valg til afholdelse i den spanske region den 20. december.

Han skal have drøftet udskrivningen af valg med lederne i sit parti torsdag morgen, skriver El Pais.

Puigdemont advarede lidt tidligere på dagen Spanien mod at gøre alvor af at ophæve Cataloniens selvstyre.

Truslen hænger over regionen, efter Puigdemont og hans tilhængere har sagt, at de vil bruge udfaldet af en folkeafstemning for nylig til at erklære Catalonien for et selvstændigt land.

Ifølge separatisterne egne oplysninger stemte 90 procent for selvstændighed. Stemmedeltagelsen var 43 procent.

Der er rygter om, at de spanske myndigheder vil anholde Puigdemont og sigte ham for forræderi efter folkeafstemningen 1. oktober.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx