16/10-17 12:15; Opdateret: 16/10-17 13:06

LO: God start at 900 flygtninge er i gang med uddannelseLO: God start at 900 flygtninge er i gang med uddannelse

Det er ikke bekymrende, at hver tiende flygtning stopper grunduddannelse, mener LO's næstformand.

København. LO er ikke bekymret over, at godt hver tiende flygtning stopper integrationsgrunduddannelsen, IGU. Den indgår i trepartsaftalen, som regeringen i 2016 indgik med fagforbundet LO og arbejdsgiverorganisationen DA.

Det siger LO-sekretær Ejner K. Holst, som er LO's næstformand.

- At ti procent af forløbene afbrydes, bekymrer mig ikke. At der er IGU-elever, som undervejs i forløbet takker ja til ordinær beskæftigelse, er bare positivt, siger Ejner K. Holst i en skriftlig kommentar.

Han påpeger, at trepartsaftalen skal bringe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet.

- Samtidig er et frafald på ti procent på en uddannelse ikke meget sammenlignet med andre uddannelser, mener Ejner K. Holst.

Han kalder det en "god start", at godt 900 flygtninge er i gang med IGU-forløb.

- De to år i IGU og med en elevindtægt er derfor også en investering i et fremtidigt ordinært job. Det er dog helt naturligt – og meget positivt – at den enkelte flygtning gerne vil i ordinær beskæftigelse hurtigst muligt, siger han

Dansk Erhverv finder flere kommunale arbejdsmarkedschefers kritik af ordningen "absurd", siger arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent, Peter Halkjær.

- Det svarer til at opfordre studerende eller lærlinge til at droppe deres uddannelse, fordi lærlingeløn og SU er mindre end lønnen som færdiguddannet, siger Peter Halkjær i en skriftlig kommentar.

Flygtninge skriver i integrationskontrakten under på, at de skal forsørge sig selv, påpeger han.

Tallene går ud fra FOA's overenskomst. Hvis den enlige forsørger blev ansat på en anden overenskomst, ville han eller hun få en højere IGU-løn, Så ville den enlige forsørger ikke miste 2100 kr. om måneden, påpeger han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx