23/03-18 11:29

Ombudsmand: DR-ansat var for grov i kritik af tv-programOmbudsmand: DR-ansat var for grov i kritik af tv-program

Det var over stregen, da en DR-ansat på Facebook kaldte Aftenshowet for nosseløst og kikset.

København. En ansat i DR gik for vidt, da hun på Facebook kaldte tv-programmet Aftenshowet for ”den mest nosseløse, uprofessionelle, kiksede omgang lorte "journalistik" i dansk fjernsyn. Ever!"

Den ansatte var for grov i sit ordvalg. Det konkluderer Ombudsmanden i en redegørelse om sagen.

- Offentligt ansatte er i deres fulde ret til at kritisere deres arbejdsplads offentligt. Også i meget skarpe vendinger. Men sagen her er et eksempel på, at man kan være for grov i sit ordvalg, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen om sagen i en pressemeddelelse.

Ifølge Ombudsmanden slår reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed fast, at ytringer ikke må have en urimeligt grov form.

Ifølge Ombudsmanden har arbejdsgiveren DR dog også begået fejl i sagen. Ledelsen tvivlede på den ansattes loyalitet og antydede, at hun som tillidsrepræsentant er særligt begrænset i sin ytringsfrihed.

- Hverken rollen som tillidsrepræsentant eller den såkaldte loyalitetspligt begrænser nemlig ytringsfriheden, lyder det.

Sagen endte med, at den ansatte i DR fik en henstilling om at undgå den slags ytringer i fremtiden.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker med sønderlemmende kritik af...
bt.dk
Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx