13/09-17 10:47

Transportminister står ved lukningen af broløbTransportminister står ved lukningen af broløb

Lørdagens motionsløb over Storebælt blev det sidste, selv om det forløb uden større trafikale problemer.

København. I en stille politisk sommer skabte det overskrifter, da Vejdirektoratet meldte ud, at det fremover skal være slut med motionsløbet over Storebælt.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) støttede op om udmeldingen. Og den beslutning laver han ikke om på, selv om lørdagens broløb - det sidste altså - forløb uden større trafikale problemer.

- Det er positivt, at broløbet forløb uden større trafikale problemer.

- Det er nemlig ofte tilfældigheder, som afgør, om det går godt, eller om der opstår trafikale problemer, som vi så det på Storebæltsbroen i 2012 og 2014, skriver Ole Birk Olesen i en udtalelse til DR Fyn.

Broløbet over Storebælt har fundet sted syv gange. Det første fandt sted i 1997, fremgår det af motionslob.dk.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx