07/09-17 07:18

Lokalliste i Hørsholm dropper opstilling efter 43 årLokalliste i Hørsholm dropper opstilling efter 43 år

Mangel på nye kandidater betyder, at Borgerlisten ikke længere er på stemmesedlen i Hørsholm til november.

København. En protest mod det planlagte salg af Kokkedal Slot fik i 1973 en gruppe borgere i Hørsholm til at stifte Borgerlisten, som stillede op til kommunalvalget i 1973.

Lige siden har partiet været med på stemmesedlen, men nu er det slut.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis besluttede lokallisten onsdag aften ikke at indsende en kandidatliste til det kommende kommunalvalg i november.

- Vi har fået nogle yngre mennesker ind i bestyrelsen, og de har haft svært ved at finde andre unge, som vil stille op.

- Jeg skal ikke som 76-årig ud og finde andre 76-årige, som vil være med i Borgerlisten, for så ender det med, at Borgerlisten bliver drevet fra plejehjemmet, siger formand Lone Heyde til avisen.

Partiets nuværende kommunalbestyrelsesmedlem og formand for miljø- og planlægningsudvalget, 72-årige Peter Antonsen, mener, at den svigtende rekruttering er et generelt problem for lokallister.

- Lokallisterne i al almindelighed har det svært, for det er som om, at politik mere og mere bliver defineret af de store, landsdækkende sager, og at folk i højere grad gerne vil tilhøre et parti, som også arbejder på Christiansborg, siger han.

Lokallisten skal til foråret beslutte, om man skal fortsætte det politiske arbejde eller nedlægge partiet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx