09/07-17 16:10

Geraint Thomas udgår af årets Tour efter styrtGeraint Thomas udgår af årets Tour efter styrt

Chambéry. Geraint Thomas (Sky) er søndag styrtet på en nedkørsel på den frygtede 9. etape af Tour de France.

Chambéry. Geraint Thomas (Sky) er søndag styrtet på en nedkørsel på den frygtede 9. etape af Tour de France.

Den tidligere indehaver af den gule trøje er udgået af løbet, og han er nu på et nærliggende hospital, skriver AP.

Briten var på vej ned ad bjerget Col de la Biche og havde små 100 kilometer tilbage af etapen, da han styrtede. Der er frygt for, at Thomas har brækket sit kraveben.

Tidligere på året måtte Thomas også udgå af Giro d'Italia på grund af et styrt.

Med Thomas ude kommer favoritten og indehaveren af den gule trøje, Chris Froome (Sky), til at mangle en vigtig mand på sit Sky-hold.

Der har været flere styrt på søndagens 181,5 kilometer lange etape, der går fra Nantua til Chambery og byder på syv kategoriserede stigninger - tre er uden for kategori.

Fem kilometer efter fællesstarten lå de første ryttere i asfalten.

Italieneren Manuele Mori (UAE Emirates) skreg i stor smerte efter et styrt, hvor han tydeligvis havde slået armen.

Hollandske Robert Gesink (LottoNL-Jumbo), der lørdag blev nummer to på 8. etape, var involveret i samme uheld.

Både Mori og Gesink valgte efterfølgende at forlade løbet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx