23/10-17 16:53

Stor efterspørgsel forlænger social indsats efter 16-årigs drabStor efterspørgsel forlænger social indsats efter 16-årigs drab

Kommune forlænger SSP-indsats, da en stor gruppe har haft behov for at få bearbejdet sorg efter skuddrab.

København. En meget stor gruppe unge har behov for at tale om deres sorg, efter at en 16-årig dreng mandag i sidste uge blev skudt foran sin opgang i København.

Det fortæller Tommy Laursen, sekretariatschef ved samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP) i København.

Derfor har Københavns Kommune valgt at forlænge sin indsats med fokus på Nørrebro indtil 2. november.

- Der har været en meget, meget stor efterspørgsel hen over efterårsferien af unge, der er virkelig kede af det og undrede over, hvad der er sket.

- De savner et fællesskab, hvor de kan sidde og have den sorg, de har, og samtidig blive hjulpet af fortrolige voksne, siger Tommy Laursen.

Kommunen har mandag evalueret indsatsen og vurderet, at der stadig er et stort behov for den ekstra hjælp.

Indsatsen fungerer ved at tilbyde længere åbningstider til institutioner, hvor unge kan snakke med en voksen i fortrolighed om, hvad de eventuelt ved om den voldsomme hændelse, og hvordan drabet har påvirket dem.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx