13/09-17 08:38; Opdateret: 13/09-17 11:10

Mistanke til porcelæn lukkede lufthavn på BornholmMistanke til porcelæn lukkede lufthavn på Bornholm

Passagerer opdagede genstand på parkeringsplads, og det førte til afspærring af lufthavn i flere timer.

Rønne. En mistænkelig pakke på parkeringspladsen ved lufthavnen i Rønne på Bornholm førte til, at den blev lukket i godt tre timer onsdag morgen og formiddag.

Genstanden blev opdaget af nogle passagerer, der skulle med flyet fra Bornholm klokken 7.15. En halv times tid før afgang blev de opmærksomme på pakken og slog alarm, oplyser politiet.

Lufthavnsbygningen med cirka 100 mennesker blev evakueret helt, da forsvarets ammunitions- og sprængstofeksperter blev bestilt af politiet.

Specialisterne i EOD fastlagde en sikkerhedsafstand, der var så stor, at hovedbygningen måtte tømmes og lukkes.

Da forsvarets folk fra Skive med helikopter var fløjet til Rønne, valgte de at skyde og uskadeliggøre genstanden på parkeringspladsen.

Den viste sig at indeholde musselmalet porcelæn, oplyser politiet onsdag formiddag.

"Ejeren får nu brug for flere tuber sekundlim", bemærker politiet i en pressemeddelelse.

Det er anden dag i træk, at frygten for bomber påvirker luftfarten. Tirsdag morgen var det en mistænkelig pakke luftfragt, som fik politiet til at afspærre Terminal 2 i Københavns Lufthavn. Også her rykkede forsvarets specialister ud.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx