14/10-17 21:09

700 passagerer strandet på færge med motorproblemer700 passagerer strandet på færge med motorproblemer

Siden i eftermiddags har en færge holdt stille ud for Hirtshals på grund af motorproblemer.

Hirtshals. Omkring 700 passagerer er lørdag aften strandet på en færge, der har motorproblemer og holder stille ud for Hirtshals.

Færgen, der har holdt stille siden lørdag eftermiddag, venter på at blive hentet af en slæbebåd.

Det skriver TV 2 Nord.

Det var lørdag eftermiddag omkring klokken 14.00, at færgen skulle have lagt til kaj i Hirtshals.

Der kan gå timer endnu, før at færgen bliver hentet og passagererne kan komme af, fortæller havnedirektøren i Hirtshals Havn, Jens Kirketerp Jensen, til TV 2 Nord.

- Færgen ligger og venter med nogle problemer med styringsmaskineriet og bliver hentet her i løbet af aftenen eller natten.

- Det er dygtige folk, der sejler færgen, og de kender området og havnen. Så selv om det er mørkt, bliver det ikke noget problem at få den i havn, siger Jens Kirketerp Jensen.

Forsinkelsen giver også problemer til de passagerer, der skulle have taget færgen til Færøerne, når den kom i havn.

- Det er rederiets beslutning, om den kan repareres i Hirtshals Havn, eller hvad der kommer til at ske. Formentlig kan passagererne, der skulle have taget færgen i dag, tage turen til Færøerne i morgen, siger havnedirektøren til TV 2 Nord.

Det er rederiet Smyril Line, der ejer færgen. Det har ikke været muligt for TV 2 Nord at få en kommentar fra rederiets administrerende direktør.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx