04/12-17 14:38

Dansk støtte til Syrien kan være endt hos ekstremisterDansk støtte til Syrien kan være endt hos ekstremister

Udenrigsministeriet suspenderer støtte til syrisk projekt, fordi ekstremistiske grupper frygtes at få pengene.

København. Regeringen suspenderer støtte for millioner til et projekt om sikkerhed i Syrien. Der er mistanke om, at britiske og danske midler havner hos ekstreme syriske grupper.

Det oplyser DR Nyheder, efter at britiske BBC har set dokumentation for mistænkelige forhold.

Støtten skal gå til Det Frie Syriske Politi gennem den britiske organisation Adam Smith International.

BBC har set dokumentation for, at politiet, der skulle sikre, at loven blev holdt i områder under oppositionen, samarbejder med en domstol, hvor en kvinde blev stenet.

Kontanter er ifølge BBC givet fra politiet til ekstreme grupper.

Adam Smith International afviser anklagen.

Danmark har fra 2014 til juli 2017 sendt 54 millioner kroner til Det Frie Syriske Politi. Der er i alt givet 60 millioner kroner. 22,2 millioner kroner, som skulle være sendt i december, holdes tilbage.

- Vi tager selvfølgelig den slags beskyldninger meget alvorligt. Støtten til Ajacs (projektet i Syrien) blev derfor suspenderet, så snart vi blev bekendt med beskyldningerne, siger udenrigsminister Anders Samuelsen i en skriftlig kommentar.

Det kan ikke afvises, at dansk støtte er endt i forkerte hænder.

- Situationen på jorden i Syrien er ekstremt vanskelig, og det er ikke uden risiko at støtte stabiliseringsindsatser der. Derfor har vi også et omfattende monitoreringssystem (overvågning, red.) for programmet, oplyser udenrigsministeren.

- Danmark har netop givet støtte til det frie syriske politi for at modgå radikale gruppers indflydelse og skabe tryghed for den syriske civilbefolkning, lyder det fra udenrigsminister Anders Samuelsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx