22/11-17 00:55; Opdateret: 22/11-17 01:15

Mette Frederiksen: Vi vil tillade os at være gladeMette Frederiksen: Vi vil tillade os at være glade

Den socialdemokratiske formand er ganske tilfreds med det nuværende resultat af kommunalvalget.

København. Mette Frederiksen øjner et flot kommunalvalg for Socialdemokratiet.

Det siger S-formanden lidt før klokken 01 natten til onsdag.

- Vi går frem i en 50 kommuner og går tilbage i fem-ti, og som det er lige nu, er det så stærk en fremgang, at vi vil tillade os at være glade, siger hun.

Hun konstaterer, at Socialdemokratiet fortsat står stærkt i de store byer og på den københavnske vestegn.

Specielt er hun glad partiets absolutte flertal i Aalborg, hvor Thomas Kastrup-Larsen (S) er blevet genvalgt. Aalborg er nemlig Mette Frederiksens fødeby. Men også andre resultater glæder S-formanden.

- Vi har fået et rigtigt flot valg i Køge og Kerteminde, og vi går frem nogle steder i Sønderjylland.

- Det vil sige, at vi bider os fast nu i både nogle historisk sikre socialdemokratiske byer, men det ser ud til, at vi begynder at vinde frem de steder, hvor vi ikke har haft så godt fat de senere år, siger Mette Frederiksen.

Inden valget er Venstre det største borgmesterparti med 47 borgmestre. Socialdemokratiet følger efter med 34.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx