21/11-17 22:43; Opdateret: 21/11-17 22:53

Dansk Folkeparti tager stemmer fra Bornholms borgmesterDansk Folkeparti tager stemmer fra Bornholms borgmester

Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), må indkassere et klart valgnederlag, men kan formentlig fortsætte.

BORNHOLM. Bornholms socialdemokratiske borgmester, Winni Grosbøll, får tæv af vælgerne, men kan formentlig fortsætte.

Sådan er konklusionen på klippeøen, efter at stemmeoptællingen er afsluttet.

Den viser, at Grosbøll og socialdemokraterne er gået fra 42,1 procent af stemmerne til 34,3 procent af stemmerne.

Og meget tyder på, at det er Dansk Folkeparti, som har samlet en stor del af de frafaldne vælgere op.

Partiet har i hvert fald mere end fordoblet sit stemmetal fra 6,6 procent til 15,7 procent.

På trods af nederlaget ser det dog ud til, at Grosbøll ikke kan vippes af pinden.

Sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet - der debuterer med 6,0 procent af stemmerne og en plads i kommunalbestyrelsen - råder hun nemlig over 12 af de 23 mandater.

På den anden fløj finder man Venstre med fem mandater, Dansk Folkepartis fire mandater, ligesom Kristendemokraterne og Bornholmerlisten hver har ét mandat.

Bornholms Kommune reducerer i den kommende valgperiode antallet af pladser i kommunalbestyrelsen fra 27 til 23.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx