17/08-17 14:54; Opdateret: 17/08-17 16:23

Dagplejemor sigtet for at bringe lille pige i livsfareDagplejemor sigtet for at bringe lille pige i livsfare

Privat dagplejemor fra Frederikshavn nægter sig skyldig i grov vold mod halvandet år gammel pige.

Frederikshavn. En dagplejemor fra Frederikshavn er sigtet for at have forvoldt voldsom skade på en knap halvandet år gammel pige.

Den 43-årige kvinde er torsdag eftermiddag ved et grundlovsforhør i Retten i Hjørring blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til 13. september.

Det fortæller anklager Peter Rask.

Kvinden, der nægter sig skyldig, er sigtet for særlig grov vold med alvorlige skader til følge.

Der skal være tale om, at kvinden har rusket pigen så kraftigt, at hun fik indre blødninger og kom i livsfare ifølge TV2 Nord.

Peter Rask fortæller, at pigen har været rusket og udsat for et kraftigt og længerevarende greb og tryg mod brystkassen.

Det gjorde, at pigen flere steder på kroppen og blandt andet på kinderne og ved øjnene fik blodudtrækninger.

Det skete torsdag i sidste uge. Fredag anmeldte forældrene dagplejemoren til politiet. Moren har fortalt, at pigen efter omstændighederne har det godt.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx