24/07-17 11:37; Opdateret: 24/07-17 18:02

910 ofre for menneskehandel identificeret efter politiaktion910 ofre for menneskehandel identificeret efter politiaktion

En storstilet europæisk politiaktion mod menneskehandel har ført til tilbageholdelse af 107 mistænkte.

Haag. 107 mistænkte er blevet tilbageholdt eller anholdt i en storstilet fælles europæisk politiaktion mod menneskehandel og seksuel udnyttelse.

Samtidig er 910 potentielle ofre for menneskehandel blevet identificeret.

Det oplyser Europol i en pressemeddelelse.

Den Europæiske Unions politienhed har koordineret operationen under ledelse af Østrig. 22 af EU's medlemsstater har deltaget sammen med en række tredjelande.

Aktionen blev gennemført mellem 26. juni og 2. juli. Den var rettet mod bagmændene til menneskehandel og seksuel udnyttelse.

Under operationen er flere end 126.927 personer blevet undersøgt. Derudover har der været kontrol med 6363 køretøjer og 4245 steder, som er kendt for at være steder, hvor seksuel udnyttelse og menneskehandel foregår.

Det er områder med bordeller, private lejligheder, massageklinikker, lufthavne og grænseovergange både på land og på havet.

Der har også været stor fokus på de miljøer på nettet, hvor der bliver reklameret med ofre for seksuel udnyttelse.

Nationaliteten på de mistænkte, der blev anholdt i løbet af den ugelange aktion, bekræfter, at særligt handelsnetværk fra Nigeria, Sydamerika og Østeuropa er mest aktive i EU.

Danmark var ikke involveret i aktionen, oplyser Rigspolitiet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Otte år gammel artikel kommer...
bt.dk
Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Brand i ejendom i København: Bygning...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx