14/07-17 17:48

Tilsyn skærper kontrol med efterretningstjeneste efter lovbrudTilsyn skærper kontrol med efterretningstjeneste efter lovbrud

Flere gange var Forsvarets Efterretningstjenestes brug af massedata sidste år ulovlig. Nu øges kontrollen.

København. Tilsynet med Efterretningstjenesterne har besluttet at skærpe kontrollen med Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) brug af masseindsamlede data.

Det skriver Jyllands-Posten, der har talt med tilsynets formand, landsdommer Ulla Staal.

Det sker, efter at det i sidste uge kom frem, at 12 procent af FE's søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 var ulovlige.

FE havde lavet søgningerne uden at have indhentet retskendelser, hvilket er et krav i FE-loven.

- Efter tilsynets opfattelse er en fejlprocent på 12 markant og har bevirket, at tilsynet har besluttet i 2017 at intensivere kontrollen af FE's søgninger i rådata, skriver Ulla Staal i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Det er dog uklart, hvordan kontrollen med søgningerne helt præcist bliver skærpet.

Tilsynet mener dog, at de ulovlige søgninger snarere tyder på at være fejl end bevidste brud på loven.

- Det er tilsynets vurdering, at FE's nævnte uberettigede søgninger i rådata i alle tilfælde havde karakter af uagtsomme handlinger, skriver landsdommeren til avisen.

Lars Findsen, chef for FE, sagde i sidste uge, at der var tale om fejl.

- Der er tale om fejltagelser. Der er ikke tale om, at vi bevidst søger på danske statsborgere i situationer, hvor der skulle være en retskendelse, sagde Lars Findsen.

Det var i tilsynets årsrapport, at lovbruddene kom frem. Her skrev tilsynet, at "løbende stikprøvekontroller vedrørende FE' s søgning i rådata" viste, at der var blevet foretaget søgninger i strid med lovgivningen.

Det er ifølge Jyllands-Posten andet år i træk, at efterretningstjenesten får kritik for ikke at have indhentet de nødvendige retskendelser, inden tjenesten foretager søgninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne trådte i kraft 1. januar 2014. Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der ud over FE også fører tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Blomsterhandler om Kronprinsen: Det...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Billede går verden rundt: Ærkefan...
bt.dk
Casper var afhængig af Treo: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx