31/10-17 11:31

Macron tager imod invitation fra RuslandMacron tager imod invitation fra Rusland

Frankrigs præsident vil besøge Rusland næste år, siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Moskva. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har accepteret en invitation om at besøge Rusland næste år, og han vil deltage i et årligt økonomisk forum i Sankt Petersborg, siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, ifølge russiske nyhedsbureauer.

- Rusland og Frankrig har nogle planer. De to landes præsidenter har allerede mødtes to gange, siger Ruslands udenrigsminister.

Vladimir Putin besøgte Macron i Frankrig tidligere i år.

Efter deres første møde på tomandshånd erklærede både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans franske modstykke, Emmanuel Macron, sig klar til at samarbejde på en række punkter og forbedre de to landes forhold.

Der var tale om det første bilaterale møde i fem år mellem Putin og en fransk leder. Mødet blev med det samme anset som et symbolsk skridt i retning mod at forbedre et anspændt fransk-russisk forhold.

På forhånd havde Macron sagt, at han ikke ville være bange for at gå hårdt til den russiske præsident.

Mødet mellem Macron og Putin i Frankrig fandt sted på Versailles-slottet uden for Paris for at markere åbningen på en udstilling i anledning af 300-året for den tidligere russiske zar Peter den Stores rejse til Frankrig i 1717.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx