09/05-18 15:19

Hollænder giver Wozniacki gruslektion i MadridHollænder giver Wozniacki gruslektion i Madrid

Grusspecialisten Kiki Bertens brugte en god time på at sende Caroline Wozniacki ud af Madrid Open.

Madrid. Tennisstjernen Caroline Wozniacki er færdig i Madrid Open efter et nederlag i tredje runde.

Den 27-årige dansker måtte se sig besejret af hollænderen Kiki Bertens, der vandt 6-2 og 6-2 og sikrede sig adgang til kvartfinalerne.

Grusspecialisten Bertens, der rangerer som nummer 20 i verden, spillede på et højt niveau med et lumsk spin i sine slag, og det frustrerede tydeligvis den danske favorit.

Den finaleseedede Wozniacki havde svært ved at holde sin serv og måtte se Bertens bryde tre gange i træk i første sæt.

Kiki Bertens afsluttede sættet med at serve et rent parti hjem til 6-2.

Andet sæt fik den værst tænkelige start for Wozniacki, der indledte med at få brudt sin serv.

Danskeren, der i januar slog hollænderen på vej mod grand slam-triumfen i Australian Open, måtte lede hårdt efter nogle åbninger.

Bagud 1-2 fik Wozniacki tre breakmuligheder for at udligne til 2-2, men i stedet begyndte Kiki Bertens igen at hamre den ene superserv afsted efter den anden og bragte sig på 3-1.

Håbet begyndte at sive ud hos Wozniacki, der sluttede af med at tabe kampens sidste ti dueller til den stærke hollænder.

Kiki Bertens skal i kvartfinalen møde den russiske stjerne Maria Sharapova eller Kristina Mladenovic fra Frankrig.

Næste opgave for Wozniacki er Italian Open i Rom i næste uge.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midtjylland opgav guldet og har sat...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Efter gigantisk straffe-drama:...
bt.dk
'Har du også prøvet at begå klassisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx