27/08-17 17:21

Jonas Lössl får rutineret konkurrence i HuddersfieldJonas Lössl får rutineret konkurrence i Huddersfield

Den tidligere engelske landsholdsmålmand Robert Green har skrevet en kontrakt med Huddersfield.

Huddersfield. Huddersfield Town har hentet den tidligere engelske landsholdsmålmand Robert Green til klubben på en kontrakt, der løber resten af sæsonen.

Det betyder, at den danske målmand Jonas Lössl får ny konkurrence om pladsen i Huddersfield-målet.

Cheftræner David Wagner ønsker mere erfaring og rutine på målmandsfronten i klubben.

- Det giver god mening at hente Robert Green til klubben, for ud over Jonas Lössl, som har gjort det rigtig godt for os, så har vi meget unge målmænd i klubben, siger Wagner til klubbens hjemmeside.

37-årige Green kommer til klubben fra Leeds, som han har spillet for det seneste år.

Han har tidligere spillet for West Ham, Queens Park Rangers og Norwich.

Desuden står Green noteret for 12 landskampe for England, og han var med sit land til VM i Sydafrika i 2010.

Danske Jonas Lössl er udlejet fra den tyske klub Mainz, og lejeaftalen løber et år endnu.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx