11/02-18 22:17; Opdateret: 11/02-18 23:00

Lille fly styrter i Norge og to omkomne er bjærget i havetLille fly styrter i Norge og to omkomne er bjærget i havet

Et fly med to personer styrtede i havet umiddelbart efter afgang. De omkom, og de er bjærget af redningsskib.

Svolvær. To personer er søndag aften omkommet i et flystyrt ved Svolvær på Lofoten i Norge, bekræfter politiets indsatsleder Line Lysvoll.

- Et lille fly med to personer om bord er havareret, kort efter at det var lettet fra lufthavnen. Redningsskibet "Sundt Flyer" har fundet to personer i havet, meddeler redningscentralen ifølge avisen Lofotposten.

De omkomne er ifølge redningscentralen bragt til Svolvær, hvor en ambulancehelikopter og en Sea King-helikopter venter.

Centralen fik melding om hændelsen klokken 20.35.

Årsagen til styrtet er ikke kendt.

Politiet arbejder fortsat på at få bekræftet identiteten på de to personer, som var om bord på flyet.

To skibe fra Hurtigruten, der har endestationer i Bergen og Kirkenes, blev kaldt til området for at deltage i redningsarbejdet.

Men flyet og de omkomne blev lokaliseret og siden hentet af redningsskibet "Sundt Flyer", inden de to rutebåde "Trollfjord" og "Nordkapp" kom i aktion.

Lufthavnen Helle ligger omkring seks kilometer øst for Svolvær. Landingsbanen er kort, og selskabet Widerøe har regelmæssige flyvninger til blandt andet Bodø, Andenes og Oslo. Lufthavnen benyttes også af private fly.

En kommunikationsrådgiver hos selskabet Avinor, der ejer lufthavnen, oplyser, at statens havarikommission er varslet om hændelsen.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpe nedtur for Jamie Oliver:...
bt.dk
Nu står kendisparret frem: Vi følte...
bt.dk
Teenageren Emma trodsede sine...
bt.dk
Dansk provinsby har fået sin første...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx